FCI
Standard 161.
24.07.2000 (GB)
(ORG. 24.06.1987)
(Oprindelsesland:
Storbritannien)
Anvendelse:
Støver.
Klassifikation:
FCI Gruppe 6 (Drivende jagthunde)
Sektion 1.3 (Små støvere)
Med brugsprøve.
Helhedsindtryk:
En robust, kompakt bygget hund, der virker
substansfuld uden at være grov.
Temperament:
En munter hund, hvis væsentligste funktion er jagt,
især på hare, ved at følge en fært.
Den er frejdig og særdeles aktiv, udholdende og
beslutsom. Den er årvågen, intelligent
og ligevægtig. Elskelig og opvakt, ikke aggressiv
eller frygtsom.
Hoved:
Passende
langt og kraftfuldt, men ikke groft, lidt mere
fintbygget hos tæver, uden folder
eller rynker.
Skalle: Let hvælvet, moderat bred, med en
let nakkeknude.
Stop: Veldefineret – deler afstanden mellem
nakkeknude og næsespids så lige som muligt.
Næse: Bred. Den foretrækkes sort, men
tillades mindre pigmenteret hos hunde med lysere
pelsfarve. Store og åbne næsebor.
Næseparti: Ikke tilspidset eller spinkelt.
Læber: Rimeligt fyldige.
Kæber og bid: Stærke kæber med perfekt,
regelmæssigt og komplet saksebid, dvs at de øverste
tænder tæt overlapper de nederste, og at biddet
ligger vinkelret på kæberne.
Øjne:
Mørkebrune eller nøddebrune, temmelig store,
hverken dybtliggende eller udstående. De er ansat
godt langt fra hinanden og har et mildt, indtrængende
udtryk.
Ører:
Lange, med rundet spid. Når de holdes fremefter,
skal de kunne nå næsten til næsen. De er lavt
ansatte, tynde i strukturen og hænger smukt ned tæt
til kinderne.
Hals:
Lang nok til at hunden let kan nå ned til det spor,
den skal følge, let buet og med ganske lidt løs
halshud.
Forpart:
Skuldrene godt tilbagelagte, ikke svære. Forbenene
lige og lodrette, stillet godt ind under kroppen,
med god knoglekraft og rund benstamme, som ikke må
blive tyndere mod poterne. Mellemhånden kort. Fast
tilsluttede albuer, som ikke drejer ind- eller
udefter. Højden til albuen er omkring den halve
skulderhøjde.
Krop:
Overlinie: Lige og vandret.
Lænd: Kort og kompakt, men harmonisk lændeparti.
Lænden er kraftfuld og smidig.
Bryst: Når neden for albuerne. Ribbenene er
godt hvælvede og går langt bagud.
Underlinie: Bugen ikke alt for opkneben.
Hale:
Kraftig, moderat lang. Den er højt ansat og bæres
muntert, men ikke oprullet over ryggen eller hældende
fremefter fra haleroden. Godt beklædt med hår, især
undersiden.
Lemmer:
Forpart:
Lige
og lodrette forben, stillet godt ind under kroppen,
med god substans og runde knogler, ikke aftagende i
tykkelse mod poterne.
Skuldre: Godt tilbagelagte, ikke svære.
Albuer: Faste, hverken ind- eller udaddrejede.
Albuens højde over jorden svare omtrent til den
halve skulderhøjde.
Mellemhånd: Kort.
Bagpart:
Overlår: Muskuløse.
Knæ: Velvinklede.
Mellemfod: Kort.
Poter:
Tæt sluttede og faste, godt hvælvede og med solide
trædepuder. Ikke harepoter. Kløerne er korte.
Bevægelse:
Ryggen vandret og fast, uden antydning af rullen.
Skridtene er frie, med godt fremgreb fortil, uden højt
løftede poter. Bagparten yder godt fraskub. Bevægelsen
må ikke være snæver bagtil og padlende eller vævende
fortil.
Pels:
Hårlag: Kort, tæt og vejrbeskyttende.
Farve: Enhver anerkendt hound-farve undtagen
leverbrun. Halespidsen er hvid.
Størrelse:
Ønskelig skulderhøjde minimum 33 cm, maksimum 40
cm.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter
betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen
skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Bemærk:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i
pungen.
Dansk
Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt,
betragtes som en alvorlig fejl.
*
* * * *
Standarden
udgivet af FCI 24 JULI 2000.
Oversættelsen godkendt af DKK's Standard Komité
SEPTEMBER 2000
***
NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i
APRIL 1989 ***
|